Økonomi

Regnskab 2022 (ikke udarbejdet endnu pga. manglende kasserer)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Regnskaber for de seneste år: Klik her.
 

Kontingent

2024: 500 kr.
2011-23: 500 kr.
2010: 0 kr.
2009: 0 kr.
 
Kontingent vedtages på generalforsamling for efterfølgende år; således er der på generalforsamling den 23. maj 2023 vedtaget kontingent for 2024 på 500 kr.
 
Kontingent er mestendels tænkt til omkostninger til vedligeholdelse af vejen, altså reparation eller nylægning af asfalt og den slags. Kommunen tager sig af kloakker og lys.
 

Opkrævning og betaling

Der udsendes årligt opkrævning. Bemærk at opkrævning kun sendes på e-mail. Eventuelle rykkere lægges i postkassen i papirform.
 
Beløbet skal betales senest den 10. i den første måned efter opkrævningen, jævnfør vedtægterne.
 

Restance og rykkerprocedure

Langt de fleste betaler til tiden, men der er nogle enkelte der har svært ved det - hvilket giver rigtig meget arbejde for kassereren, og derfor er der indført skrappe sanktioner på generalforsamlingen den 22. maj 2014. 
 
1. Ved manglende betaling, kommer der en venlig påmindelse.
 
2. Ved fortsat manglende betaling sendes rykker pålagt rykkergebyr på 100 kr.
 
3. Betales denne heller ikke, sendes sidste rykker. Den pålægges endnu et rykkergebyr på 100 kr og der pålægges morarenter i henhold til dansk lovgivning. Morarenterne pålægges fra forfaldsdatoen, dvs. 10 dage efter opkrævningen.
 
4. Betales fortsat ikke, tager bestyrelsen stilling til hvorvidt sagen skal sendes til inkasso. Det er en formsag, givet det tinglyste medlemsskab og den obligatoriske betaling - men forvent at sagsomkostningerne er høje, og at de skal betales af skyldneren.
 
Givet det tinglyste medlemsskab, er der juridisk sikkerhed for at pengene bliver betalt - senest ved salg af huset, hvor eventuel gæld vil indgå som "Pant i huset" der skal afvikles i forbindelse med salg. Det gælder også dødsboer.
 
Restance medfører tab af stemmeret på generalforsamling, jævnfør beslutning på generalforsamlingen 2014.

Sådan betaler du

Overfør betalinger til bankkonto i Nordea, med TYDELIG angivelse af Vejnavn samt hus nr. Hvis du ikke angiver det tydeligt, kan vi ikke se hvem der har betalt.


Nordea
Reg. 2310 konto nr.: 5906 677 530
 

Revision

Alle regnskaber er revideret (godkendt). Henrik Juul har revideret regnskab, poster og bilag i årene 2016-2021.
 
Leo Møller har revideret årene 2010-2015.
 

Budget

Budgettet for 2022 er stort set uændret i forhold til 2012-2021, hvilket betyder at der er afsat penge til småprojekter, og at eneste indtægt er kontingent. 
 

Betalingsplan

Indenfor de næste par år skal påregnes en større udgift til reparation af vejen (sidst det skete, kostede det ca. en halv million). Der er ikke lavet en egentlig betalingsplan, og kontingentets størrelse er derfor mere et udtryk for en mavefornemmelse end for et præcist behov. 
 
Bestyrelsen har til hensigt på at få lavet en betalingsplan for de næste 10-20 år. Det kræver at vi får lavet en professionel vurdering af vejens tilstand og et bud på vedligeholdelses- og projektomkostninger. Det tager den tid, sådan noget nu engang tager - hvis du er utålmodighed tager vi gerne imod hjælp...
Vejforeningen for Poppel Allé og Bakkevej  | kontakt@poppelbakke.dk